Video: 101 Store svar på de vanskeligste spørgsmål 2024, Juli
Oplysninger om ansøgerens niveau for sprogfærdighed til en CV er ikke af største vigtighed, men det er stadig meget vigtigt. Denne kolonne skal udfyldes ikke til visning, men med fuldt ansvar, fordi mange rekrutterere kontrollerer disse oplysninger i første omgang. Der er en række stillinger, som det ganske enkelt er umuligt at besætte, hvis ansøgeren ikke frit kan tale, læse og skrive på et fremmedsprog.
Da et CV er et ret kortfattet dokument, er det undertiden vanskeligt for mange at få vist deres niveau for sprogfærdighed pålideligt. Ved genoptagelser, spørgeskemaer og andre dokumenter er det bedst at bruge den internationale klassificering, som viden bestemmes. Dette er en slags kode, hvor arbejdsgiveren straks ser, hvor godt hans potentielle medarbejder kender et fremmedsprog.
Kendskab til sprog: hvorfor disse oplysninger i CVen?
Globaliseringen i økonomien vinder fart hvert år. Mange virksomheder er på udkig efter partnere i udlandet. Nogle finder investorer der, andre finder leverandører, og andre finder kunder. Og hvis indgåelsen af foreløbige kontrakter og transaktioner er højt kvalificerede topchefsers opgave, falder vedligeholdelsen af yderligere relationer og implementeringen af de fleste hverdagslige arbejdsprocesser på almindelige medarbejders skuldre. Som et resultat af deres service er de nødt til at kommunikere med udenlandske partnere, og som regel skal de tale et fremmedsprog, oftest på engelsk, da det er det, der er det mest udbredte i verden, også inden for forretningsområdet.
I nogle tilfælde rekrutterer arbejdsgivere medarbejdere, der kender mindre almindelige dialekter - tysk, italiensk, kinesisk, svensk. Dette krav afhænger af det land, som virksomheden har etableret forretningsforbindelser med. Samtidig er ansøgeren mere værdsat på arbejdsmarkedet, jo bedre taler han et fremmedsprog. I en CV ordineres niveauet for færdigheder normalt med ord uden detaljeret viden. Men i denne sag er det tværtimod bedre at undervurdere eller overdrive dine evner.
Hvordan vises disse data?
Mange mennesker, der skriver en CV, skriver, at de kender et bestemt fremmedsprog perfekt eller kun har samtaleevner, der kommunikerer flydende om hverdagens emner. Sådanne oplysninger bærer dog ikke en særlig semantisk belastning, de er slørede og understøttes ikke af data. Viden kan bekræftes ved meget specifikke kendsgerninger:
- Angiv, hvordan, hvor og i hvilken periode studiet af et fremmedsprog fandt sted - i skolen, instituttet, i klasser med en tutor, i kurser.
- Angiv tilstedeværelsen af et eksamensbevis, certifikater og andre dokumenter, der bekræfter viden.
- Du kan tale om oplevelsen af at bo i udlandet (hvis det virkelig var det).
En arbejdsgiver eller en rekrutterer vil ikke være i stand til at evaluere sætninger som "Jeg kender engelsk perfekt" eller "Jeg taler hebraisk", hvor dybt en persons viden er. Det er meget mere rimeligt at bruge et specielt europæisk sprogvurderingssystem til at demonstrere dine evner.
International klassificering
Der er to måder at demonstrere sprogkundskaber for et CV:
- British Council-systemet.
- CERF-metode
Den første er enklere og mere kendt, ifølge den kan du evaluere en persons viden på tre niveauer: primær, sekundær og avanceret.
Det andet system er mere avanceret, men på mange måder gentager det det foregående. Som regel er det med CERF-metoden, at der opstår problemer for dem, der ikke ved, hvordan man skriver niveauet for sprogfærdighed i en CV. Det kan svare til kvaliteterne A1 eller A2 (indgangsniveau), B1 eller B2 (mellemniveau), C1 eller C3 (avanceret niveau).
Første niveau
En person, hvis udenlandske viden er begrænset til niveau A1 (eller begynder) på et fremmedsprog, kan kun fortælle om sig selv den mest basale information - navn, alder, besvare korte monosyllabiske spørgsmål. Han ejer ikke brevet, men han vil være i stand til at læse korte og grammatiske enkle sætninger.
Niveau A2 lyder måske anderledes som Pre-intermediate. Det er tildelt skolebørn i grundskoler eller til de mennesker, der har bestået flere klasser i at lære et fremmedsprog. I praksis kan en person mere eller mindre frit kommunikere med en fremmedsprogs samtalepartner om hverdagens emner, bede om retninger, foretage køb, finde ud af den nødvendige information ved hjælp af tegn, skrive en novelle om sig selv. For en genoptagelse er sprogfærdigheden i præmediet ikke høj nok til at indikere det som en fordel.
Mellemniveau
Som det oprindelige er mellemniveauet opdelt i to typer, nemlig B1 (mellemliggende) og B2 (øverste mellemliggende). På sin første fase kan eleverne tale temmelig flydende, læse små noter og ikke overbelastes med komplekse terminologeartikler, fiktion, se film uden oversættelse, men med undertekster. Brevet er heller ikke tilstrækkeligt udviklet, men viden på dette tidspunkt er allerede nok til at føre personlig korrespondance eller til at komponere små tekster.
Niveau B2 er endnu mere avanceret. De, der har nået ham, er i stand til klart at udtrykke deres tanker på et fremmed sprog, de kan tale om hverdagens emner, diskutere forretningsspørgsmål, læse ikke kun fiktion, men også videnskabelige artikler. Viden på dette trin bør også være nok til at føre forretningskorrespondance. Dette såvel som de følgende niveauer af engelsk-færdigheder er de mest betydningsfulde for resuméet. De, der besidder dem, kan med sikkerhed ansøge om stillinger for medarbejdere, der ofte tvinges til at kommunikere med udlændinge om arbejdsspørgsmål.
Avanceret niveau
De, der kender fremmedsprog bedst, men ikke er modersmål, krediteres niveau C1 (Avanceret). I henhold til klassificeringen kan personer, der besidder det, frit tale, læse og skrive på en fremmed dialekt ved hjælp af komplekse leksikale og grammatiske konstruktioner til dette. De, der er på niveau C2 (Færdighed) kan ikke skelnes ved tale fra indfødte talere. De taler uden en aksent, ikke kun læser og forstår tekster af nogen form for kompleksitet og orientering, men de kan selv skrive journalistiske artikler og fiktion.
Kendskab til russisk sprog
Dit niveau af russisk sprogfærdighed til genoptagelse skal beskrives på baggrund af arbejdsgiverens krav. I nogle tilfælde er kompetent tale og et godt ordforråd tilstrækkeligt. Ansøgere kan kun ansøge om nogle stillinger, når de har en filologisk uddannelse (pædagogik, journalistik, sprogvidenskab). Som regel fremsætter arbejdsgiveren kravene til denne vare oprindeligt.
